4. maj i Vartov 2023 - 2026
Hvert år den 4. maj er Vartov rammen om en særlig aften, hvor vi fejrer fred, frihed og demokratiet. Jeg har udviklet, planlagt og afviklet arrangementer, hvor historien om Danmarks befrielse bliver koblet til de friheder og fællesskaber, vi skal værne om i dag.
Aftenerne er skabt som en levende blanding af musik, fællessang, samtaler, fortællinger og refleksion. Vartovs historiske rammer danner udgangspunkt for en aften, hvor alvor og fest, eftertanke og fællesskab mødes. Et arrangement, der både markerer 4. maj 1945 og bruger dagen som anledning til at spørge, hvad frihed betyder for os i dag – og hvordan vi passer på den.
Kunde: Grundtvigsk Forum
Årstal: 2023 - 2024 – 2025 – 2026
Sted: Vartov, København
Målgruppe: Københavnere, kulturinteresserede, familier, unge og voksne samt alle med interesse for frihed, demokrati og fællesskab
Forløb: Udvikling, planlægning og afvikling af den årlige 4. maj-aften i Vartov med musik, fællessang, samtaler, fortællinger og andre kulturelle oplevelser. En aften, der forbinder markeringen af Danmarks befrielse med nutidens samtale om fred, frihed, demokrati, sinds- og åndsfrihed.