Folkemødet

Jeg elsker Folkemødet og har været der masser af gange. Både som gæst og som arrangører. Jeg har i regi af BARK Rådgivning gennem tiden hjulpet bl.a BL – Danmarks Almene Boliger, Realdania og KL med at lave debatter, talks, koncerter quizzer etc. Her er et udpluk af nogle af de projekter, jeg har stået for:

 
 
IMG_6027.JPG

Danmarks Almene Boliger på Folkemødet

I to år blev Domens terrasse på Folkemødet i fire dage aktiveret med debatter om boligsociale indsatser, medlemsdemokrati, frivillighed, bæredygtigt byggeri, blandede byer osv. Der var interviews, quizzer, koncerter og fællesskabsaktiviteter, som var med til at skabe opmærksomhed om de almene boliger. Jeg stod for udvikling, planlægning og afvikling af Domens terrasse og var vært.

Kunde: Danmarks Almene Boliger
Årstal: 2018 og 2019
Målgruppe: Arkitekter, byplanlæggere, kommuner, styrelse, studerende, frivillige organisationer, borgere i hele Danmark
Forløb: To folkemøder med faglige og folkelige arrangementer på en fyldt terrasse gennem alle dagene. Hvor borgmestre, boligorganisationer, politikere, frivillige, ildsjæle, beboere tog del i debatten om de almene boliger.

IMG_2144.jpg

BARK Rådgivning på Folkemødet

BARK Rådgivning satte byfornyelsen på spil på Folkemødet i 2017. Byfornyelsesmidlerne var blevet reduceret, og tiden var kommet til at tænke i nye baner. Debatten spurgte til hvordan og med hvilke midler vi i fremtiden skal skabe udvikling i de mindre byer på landet? Jeg var med til at udvikle, planlægge og afvikle en faglig og levende debat hos kommunikationsbureauet FRIDAYS.

Kunde: BARK Rådgivning
Årstal: 2017
Målgruppe: Arkitekter, byplanlæggere, fonde, kommuner, styrelse, ildsjæle og ejendomsudviklere og entreprenører
Forløb: Et fagligt arrangement med leg og overraskelser, hvor Esben Danielsen, Jesper Pagh, Kristian Krog, Erhvervsstyrelsen og Nrep havde de svære svar.

IMG_0084.JPG

Underværker på Folkemødet

Underværker er en kampagne, hvor frivillige ildsjæle kan søge støtte til at realisere bygge- og renoveringsdrømme, der styrker lokale fællesskaber i Danmark.

I to år havde Underværker kampagnen en stand på Folkemødet. Her lyttede, legede, spillede og debatterede gæsterne sig til en bedre forståelse af, hvordan man i frivillige fælleskaber kan gøre idéer til virkelighed gennem det byggede miljø. Jeg stod bag koncept, programlægning, tilrettelæggelse og afviklingen.

Kunde: Realdania
Årstal: 2015 og 2016
Målgruppe: Arkitekter, byplanlæggere, kommuner, styrelse, studerende, organisationer, frivillige og ildsjæle i hele Danmark
Forløb: Fire faglige og folkelige dage med masser af aktivitet og deltagelse, og hvor bl.a. Claus Meyer, Connie Hedegaard, Knud Foldschack, Borgmestre, frivillighedsorganisationer, ildsjæle, tilskuerne m.fl. var med til at gøre aktiviteterne faglige, nærværende og spændende

KL på Folkemødet

KL havde i fællesskab med Erhvervs- og Vækstministeriet og Realdania iværksat kampagnen På forkant, der skullehjælpe kommunerne uden for de store byer med udvikling af yderområderne i Danmark. Jeg var med til at konceptudvikle, planlægge og afvikle debatten.

Kunde: KL
Årstal: 2016
Målgruppe: Arkitekter, byplanlæggere, kommuner, studerende, organisationer, frivillige og borgere i hele Danmark
Forløb: En faglig, anderledes og spændende debat, hvor Signe Molde førte Troels Lund Poulsen, Martin Damm, Jesper Nygård, borgmestre og erhvervsudviklere og ildsjæle igennem et nuanceret spil om Danmark.

Previous
Previous

Ildsjælefestival - Vest event

Next
Next

Faglig morgensamling