Konferencer
Jeg har en solid erfaring med konferencer. En god konference, er en konference, hvor indhold passer til form. Formålet, temaet og målgruppen skal iscenesættes bedst i forhold til den værdi, som kunde og gæsterne skal have, og derfor er det vigtig at forholde sig til, hvilke elementer der formidler budskaberne bedst - faglige oplæg, workshops, paneldebatter, cafédialoger, kulturelle indslag, netværksfrokost osv.
Nedenfor er nogle eksempler, hvor jeg som konsulent for BARK Rådgivning har stået for udvikling, planlægning og afvikling:
Stedet Tæller-konference
Realdania vil bidrage til omstilling og udvikling af Danmarks yderområder. I årene 2011-2016 har kampagnen Stedet Tæller støttet kommuner og ildsjæle i at udvikle yderområdernes potentialer, og Realdania har i alt støttet 36 projekter i Danmark.
Spinderihallerne i Vejle var scene for to konferencer, der skulle inspirere projektdeltagerne og give dem redskaber til at gøre deres idé til virkelighed.
Kunde: Realdania
Årstal: 2012 og 2014
Målgruppe: Kommuner, rådgivere og ildsjæle
Forløb: Konferencerne bød på faglige oplæg, projektpræsentationer, forskellige workshops og netværkcaféer.
Robust-konference om bæredygtig udvikling
Robust-konferencen i Bygningskulturens Hus handlede om bæredygtig bygningsarv. Om at bæredygtighed i arkitekturen ikke kun skal reduceres til et spørgsmål om at isolere husene godt, men om at ægte bæredygtighed handler om at passe på, udvikle og lære af vores arkitektur og bygningskultur.
Kunde: KDAK
Årstal: 2018
Målgruppe: Arkitekter, byplanlæggere, studerende
Forløb: En konference, der med et højt arkitektfagligt niveau, der udfordrede vanetænkningen, når det handler om bæredygtig arkitektur, og hvor deltagerne fik mange korte og skarpe oplæg, talks, debatter og netværk.
Bofællesskabs-konference
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet satte med en udgivelse af tre publikationer fokus på, hvordan etablering af erhvervs- og bofællesskaber kan tilføre vækst og udvikling, nye borgere og erhverv til landdistrikternes funktionstømte bygninger og provinsbyernes trængte bymidter.
København og et tomt indkøbscenter i Hammel var scenen for to konferencer, der satte de funktionstømte bygninger i spil.
Kunde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Årstal: 2016
Målgruppe: Rådgivere og kommuner i Storkøbenhavn og Midtjylland
Forløb: Konferencer med oplæg, debatter, netværk i et funktionstømt bycenter som scene, fik deltagerne ny viden og mulige løsninger på dagens tema.
Kulturmiljø-konference
Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen inviterede til konference om kulturmiljøer i planlægningen på det gamle Rådhus i Viborg. Formålet var at sætte fokus på de mange kulturmiljøer,vi har i Danmark og sætte fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling. Samt belyse den positive betydning kulturmiljøer har for bosætning, for turisme og for den lokale udvikling.
Kunde: Realdania, Slots- og Kulturstyrelsen
Årstal: 2018
Målgruppe: Kommuner, planlæggere, arkitekter, embedsmænd
Forløb: En konference, hvor fagligheden blev fejret med faglige oplæg, inspirerende byvandring og små temaoplæg med efterfølgende debat.
Fremtiden Herregård-afslutningskonference
Siden 2008 har Realdanias kampagne Fremtidens Herregård arbejdet for at skabe initiativer og idéer, der puster nyt liv i herregårdenes historiske bygninger og bidrager til at sikre og udvikle de unikke kulturværdier.
Afslutningskonferencen ´Giv fortiden en fremtid’ på BLOX i København havde til formål at diskutere, om fortidens arkitektur har en fremtid, og hvordan man balancerer benyttelse og beskyttelse, når bygningsarven skal udvikles til nye formål.
Kunde: Realdania
Årstal: 2019
Målgruppe: kommuner, arkitekter og godsejere
Forløb: En spændende og skarptskåret dag, der bød på inspirerende oplæg, debat og netværk.